Trods boom i økologien har den multinationale slagteri- og fødevarevirksomhed HKScan i Vinderup med hovedkvarter i Finland nu kastet håndklædet i ringen og opgivet at slagte økologiske kyllinger i Danmark. Det tidligere Rose Poultry var ellers blandt de første, der satsede på økologiske kyllinger i Danmark, og de har været på markedet siden 2008, mens den anden store aktør, Danpo, ejet af den svenske kødkoncern Scandi Standard, lurepassede frem til 2016.
Men HKScan har nu tabt konkurrencen og interessen. Samtlige seks producenter er opsagt med virkning fra 1. januar 2019. De står tilbage med tomme huse, men med kompensation for deres tab i det første år.
Kilde: LandbrugsAvisen